AnnonceringRedaktionAbonnement

Her kan du finde din leverandør i den grafiske branche
F.eks. Søgeord eller firmanavn
 
 

   Menu

Seneste leder
Leder fra den seneste udgave af Grafisk Input
 

Inddatering til Grafisk håndbog
Her kan du logge ind, og inddatere dine oplysninger.


Nyhedsbrev
Tilmeld

Kontakt
Har du spørgsmål, ris/ros, ideer til artikler eller andet, er du velkommen til at kontakte os



   Artikler og nyheder
Akustiske print på væggen


Firmaet AP Denmark i Brabrand har stor succes med det, man kan kalde for akustiske, grafiske applikationer. Og hvad er så det - jo det er udsmykning, som er beregnet til at forbedre akustikken i virksomheder, hvor der er problemer med lyden. Det er AP Denmark, der har udviklet konceptet, som kan bestilles hos et andet dansk firma, Sumopix, der leverer selve printet.

Det er nemlig print, det handler om - print på lærred, der spændes ud på en ramme, som bagpå fores med et lyddæmpende materiale. På den måde kommer flotte print og god akustik til at gå op i en højere enhed.

Selve printene produceres på en HP Designjet Z6100, som kan fås i to modeller, nemlig en på 42" og en på 60", begge med indbygget spektrofometer, der sørger for, at farverne er helt i top. Printerne kan naturligvis også lave storformatprint på almindelige, papirbaserede medier, men netop print på andre materialer er vundet kraftigt frem inden for de senere år. I dette tilfælde printes der på HP’s eget canvasmateriale, hvis fulde produktbetegnelse er Professional Matte Canvas White og som anvendes sammen med HP’s Vivera-farver.

"Netop til dette brug er HP’s farver perfekte, idet de dækker godt uden at spærre for, at lyden kan opsuges af det akustiske materiale bag på rammen", siger administrerende direktør Ib Nørholm fra AP Denmark.

Her har man desuden udviklet en software, der tager højde for at der skal printes på en lidt anden måde end normalt, idet materialet skal spændes op ved montering og som følge deraf giver sig en smule. Det gør montering langt lettere og hurtigere.

Der er altså tale om en lille succeshistorie, idet der er tale om et dansk udviklet koncept og, at print til dette ind til videre kun kan leveres af Sumopix som den eneste europæiske printleverandør.



Lagt online:
Sider i denne artikel: 1

>>  Udskriv artikel
>>  Send til en ven

Kommentarer
Ingen kommentarer...

Skriv kommentar
Besked
Navn *
E-mail *- Vises ikke
Hent ny kode
Kode